Hvorfor jeg byggede det
Det skal være lettere at stille de rigtige spørgsmål
Jeg har gennem mange år siddet på den anden side af bordet i bygge- og installationsbranchen. Der er stor forskel på, hvor meget en fagperson ser i et tilbud, og hvor meget en privat boligejer har mulighed for at gennemskue.
TrygtTilbud blev derfor først bygget omkring én idé: Et håndværkertilbud skal være lettere at forstå, før man siger ja. Ikke for at udpege en bestemt håndværker, men for at gøre pris, omfang, materialer, forbehold og vilkår mere tydelige.
Undervejs blev det klart, at boligejeren mangler det samme overblik mange andre steder. Derfor voksede TrygtTilbud fra analyse af håndværkertilbud til et samlet boligoverblik med dokumenter, projekter, fakturaer, forsikring, finansiering, opgaver og boligskifte.